UNDERDOGS         MERE VIDEN         FÅ BESØG PÅ DIN SKOLE




            Man spiser god mad, mens man ser de fattige sulte på gaden. Det har jeg det ikke godt med. Det gør mig deprimeret.






          Jeg drømmer om at bo på et bjerg, for der er luften meget ren.






          Der går rygter om, at myndighederne er bange for os. Men vi vil ikke opildne til oprør. Vi vil bare hjælpe samfundet.






Underdogs 

Vi er en halv milliard mennesker i EU. Hver tredje af os er under 30 år. Vi lever i 28 lande, som er delt op i 272 regioner, der består af titusinder af byer og landsbyer.

Vi er bundet sammen i et fællesskab, men vokser op i vidt forskellige verdener.

Nogle teenagere går i skole, andre får børn. Nogle har ren luft og natur, andre kan hver morgen lugte forureningen. Nogle stoler på politiet, andre er bange for dem. Nogle har masser af mad og penge, andre sulter.

Dette er historien om seks unge fra det sydøstlige Bulgarien. De er vokset op i det hjørne af unionen, hvor mennesket har de allerdårligste betingelser for at leve et godt liv.

Ifølge statistikkerne burde vi ikke regne med dem. Men de har stemmer, håb og drømme. De er Europas underdogs.

Produceret af fotojournalist Jonas Fogh og journalist Thomas Aue Sobol/www.planet2030.com. Med støtte fra Europa-Nævnet. 


Region 272           



EU har lavet en rangliste over sociale fremskridt i unionens 272 regioner. Det handler om sundhed, forurening, uddannelse, frihed, ligestilling, vold m.m. Bulgariens Yougoitochen-region er bundprop - nr. 272. Naboregionen Yuzhen Tsentralen er nr. 267. Portrætterne af de unge er lavet i de to regioner.  
København/Nordsjælland er nr. 2 på listen.









Anrieta - lægen

Teodora - kulkritikeren

Stefan - nationalisten


Vasya - den unge mor

Veselin - den flittige

Lachezar - kaptajnen







UNDERDOGS





Anrieta Nedelcheva

Navn: Anrieta Nedelcheva
Alder: 24 år
Uddannelse: Læser medicin
Bor: Stara Zagora, 137.000 indbyggere 
Budskab: For stor forskel på rig og fattig
Drøm: At blive læge

30 %
af alle bulgarere lever i fattigdom 

5.000
læger har forladt Bulgarien på ti år
9,9
mia. euro får Bulgarien i EU-tilskud 2012-2020



Der er skruet helt op for varmen i det slidte fysiklokale på universitetet i Stara Zagora. Alligevel beholder 24-årige Anrieta Nedelcheva sin røde, uldne frakke på. Frakken er pæn, synes hun, og Anrieta vil ikke se fattig ud. Hun er medicinstuderende fra det sydøstlige Bulgarien og tilhører den veluddannede, øvre middelklasse, som også findes selv i det fattigste hjørne af EU.

Bliver du født i Bulgarien, så kan du i gennemsnit regne med at leve lidt kortere tid, end hvis du blev født i latinamerikanske ulande som El Salvador og Honduras. Værst er levevilkårene i området ved grænsen mod Tyrkiet. Her mangler mange mennesker basale ting: fødevarer, varme, rent drikkevand og medicin.

”EU’s vigtigste formål er at knytte medlemslandene sammen, men det er umuligt, når nogle må kæmpe for at overleve, mens andre har det godt.”


Anrieta mangler et år mere på universitetet i Stara Zagora, før hun er læge. Hun er ked af, at alle hendes studiekammerater taler om at forlade Bulgarien. De burde blive og udvikle landet og være med til at løfte de fattige, mener hun. Især i landområderne er der stor mangel på læger.
30.000 bulgarere forlader hvert år deres hjemland for at studere eller arbejde i et andet EU-land. Trafikken den anden vej er mindre. 10.000 vender tilbage, så befolkningen skrumper.

”Udsigten til at få et godt arbejde og forsørge sin familie er
så dårlig, at man føler sig presset til at forlade landet.”






Teodora Dianova


Navn: Teodora Dianova
Alder: 11 år
Uddannelse: Går i 5. klasse
Bor: Beli Bryag, 30 indbyggere
Budskab: Mere grøn energi
Drøm: At blive læge

2.
Bulgarien har den næstfarligste luft i verden
20
gange for højt indhold af giftig dioxin i hønseæg nær miner
150.000
jobs er i fare, hvis de største kulminer lukker



I udkanten af Stara Zagora åbner landskabet langsomt op. Tågen lægger et gråt filter over de brun-grønne marker. Mod sydøst begynder kulmineområdet. Snart dukker et kraftværk med tykke skorsten op i horisonten. Det pumper lys røg mod himlen i stød. Det ser ud som om, nogen pulser på en kæmpe cigar.  

I landsbyen Beli Bryag, på en grusvej fyldt med vandpytter, står 11-årige Teodora Dianova med den røde cykel, hun har fået i fødselsdagsgave. Hun drømmer om bjergluft og grøn energi. Det sydøstlige Bulgarien har 2200 solskinstimer om året. Potentialet for at udnytte solen til at producere strøm, er ret stort.

Foreløbig sørger brunkulkraftværket Maritsa Iztok-2, for strøm til Teodoras laptop og giver lys til at læse lektier i. Kraftværket producerer strøm nok til at dække en tredjedel af Bulgariens samlede energiforbrug. Det er samtidig det mest skadelig kraftværk i hele EU. Både mennesker og miljø lider under den giftige energiproduktion.

”Om morgenen er der en meget speciel og ubehagelig lugt.”


Mineselskabet laver sprængninger og graver brunkul i et område, der strækker sig flere kilometer i hver retning. Gigantiske gravemaskiner med takkede knivsblade, skærer sig ind i kullet. De lokale siger, at man kan høre maskinerne arbejde 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, 365 dage om året.

Snart vil maskinerne også æde de godt 30 beboere, der er tilbage i Beli Bryag, for der er masser af brunkul under landsbyen med de store kastanjetræer og det revnede forsamlingshus. Mineselskabet er i gang med at opkøbe landsbyens gamle huse, og beboerne bliver tvunget til at flytte. Landsbybeboerne er rådvilde. De vil gerne beholde deres job i minen, men de vil også gerne beholde deres hjem. 

”Jeg vil foreslå EU at tvinge alle lande til at bruge grøn energi. Det er bedre for mennesket.”






Stefan Stefanov


Navn: Stefan Stefanov
Alder: 26 år
Uddannelse: Historiker. Arbejder i våbenforretning.
Bor: Plovdiv (345.000 indb.)
Budskab: Grænser skal lukkes
Drøm: At undervise unge i nationalhelte

15 %
af befolkningen er muslimer 
2985
illegale immigranter pågrebet i 2017
5
lande grænser op til Bulgarien. Tyrkiet, Grækenland, Makedonien, Serbien, Rumænien.



Længere sydpå, i skovene ved grænsen til Tyrkiet, patruljerer 26-årige Stefan Stefanov og hans kolleger fra den militante organisation BNO Shipka. De jagter immigranter og flygtninge, der prøver at komme ind i Bulgarien uden om de officielle grænseposter. Iklædt camouflagetøj og elefanthue fanger Stefan grænseoverløbere og afleverer dem til politiet. Stefan siger, at BNO Shipka har 40.000 medlemmer, men tallet er umuligt at bekræfte.

”En stor del af de mennesker, der kommer sydfra, har en anderledes kultur og mentalitet. Mange af dem giver europæerne problemer.”


Bulgariens grænse til Tyrkiet er også EU's ydre grænse. Her ender Unionen, og her begynder Mellemøsten så småt. Siden Grækenland skærpede grænsekontrollen, er flere flygtninge og immigranter begyndt at bruge ’Balkanruten’ over Bulgarien. Men de færreste ønsker at blive i Bulgarien. De vil videre til det rige Vesteuropa. Bulgarien har en stram asylpolitik og kritiseres for at krænke asylansøgeres rettigheder. Det er meget svært at få lov til at blive i landet.

”Når vi møder immigranter ved grænsen, fanger vi dem. Fysisk magt er ikke nødvendig.”


Internationale medier har fortalt om et tilfælde, hvor immigranter blev bagbundet af militante fra BNO Shipka, men Stefan afviser historien som manipulation. Han drømmer om at lære fremtidens unge om de bulgarske nationalhelte, Vasil Levski for eksempel. Ham, der ledte en revolutions-bevægelse mod det muslimske og undertrykkende Osmanniske Rige i 1800-tallet.

Foreløbig passer Stefan sit job i en våbenforretning i byen Plovdiv, hvor sneen lige nu daler stille ned.





Vasya Kasumova


Navn: Vasya Kasumova
Alder: 20
Uddannelse: Studentereksamen
Bor: Kuklen, 6.300 indbyggere 
Budskab: Mænd og kvinder bør være lige
Drøm: En god fremtid for min søn

86 % 
af de bulgarske romaer lever under fattigdomsgrænsen
9 %
af romabørnene går ikke i skole
65 %
af romaerne lever uden indendørs toilet og bad



Blot et kvarters kørsel fra Stefan, kysser 20-årige Vasya Kasumova sin dreng Dimitar på kinden. Han hænger på Vasyas skulder og er vist faldet i søvn, holdt varm af strikhuen med hvide stjerner på. De to har gynget længe blandt nedfaldne blade i parken i den lille by Kuklen.

Vasya fik Dimitar, da hun var 16 år. I Bulgarien bliver knap hvert tiende barn født af en teenager. Kun Rumænien har en højere andel teenagemødre. Især Bulgariens største etniske minoritet, romaerne, får børn tidligt. Vasya er roma. Lidt forlegent fortæller hun, at hun kender piger, der er blevet mødre som 12-årige. Den seksuelle lavalder i Bulgarien er ellers 14 år.

”Jeg færdiggjorde ikke min uddannelse. Jeg var ung og naiv.”


Der lever omkring 750.000 romaer i Bulgarien, og mange af dem kæmper med fattigdom og diskrimination. Romaerne har langt sværere ved at finde arbejde end resten af befolkningen, de går kortere tid i skole, har dårligere sygeforsikring – og får børn tidligere børn.

Dimitar er alt for tidlig født. Hans lunger var ikke udviklet tilstrækkeligt, og på hospitalet måtte han længe have hjælp til at trække vejret. Nogle hospitaler har separate barselsrum for romaer, sådan var det dog ikke for Vasya. Da den lille familie endelig kom hjem fra hospitalet, var de lykkelige. Men siden gik  noget helt galt. Mistro og vold ødelagde ægteskabet. Nu taler Dimitar med sin far over Facebook.   

”Mændene kontrollerer kvinderne. De bestemmer, hvad vi skal gøre. De føler sig overlegne.”






Veselin Bastrev


Navn: Veselin Bastrev
Alder: 16
Uddannelse: Går i 10. klasse
Bor: Nesebar, 27.000 indbyggere 
Budskab: Man skal arbejde hårdt for at få succes
Drøm: At blive skuespiller eller hotelmanager

300.000
sengepladser til turister i Sunny Beach, der har fem kilometer strand 
13 %
arbejdsløshed blandt unge bulgarere 
1
bulgarisk journalist blev for nylig myrdet. Hun rapporterede om svindel med EU-midler



Bliver man ved at køre østpå, når man Sortehavets finkornede strande. Havet forbinder Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Rusland, Georgien og Tyrkiet og løber ud i Middelhavet via Bosperusstrædet. Ved den bulgarske bred står 16-årige Veselin Bastrev ved en café og tripper. Det styrter ned. Han gemmer sig under jakken og kysser hastigt sin kæreste farvel. Her i byen Nesebar nær bade- og festparadiset Sunny Beach er stemningen lidt spøgelsesagtig. Turisterne kommer ikke om vinteren, og vandlandenes tomme rutsjebaner ligner nu snørklede plasticskulpturer. Et par ældre mænd sidder under et kroget træ og ser ud over havet.

Veselin drømmer om at blive hotelmanager. Ikke et skidt valg, når man bor klods op ad et af Bulgariens mest populære turistmål. Sunny Beach er flere gange blevet kåret til det billigste sted at tage på strandferie i Europa. For 60 år siden var her sandørken og gårde, men efter kommunismens fald og Bulgariens EU-medlemskab i 2007, tog de udenlandske investeringer fart. Nu slås hoteller, restauranter og natklubber om en plads ved Sortehavet.

”Hvis du begynder at arbejde i en tidlig alder, lærer du at arbejde hårdt. Og så vil du få succes i livet.”


Om sommeren arbejder Veselin i et pizzeria, der også laver shawarma og pandekager. Han har ikke noget imod at arbejde mange timer, selv om nogle turister er uforskammede og kaster med pandekagerne. Veselin synes, at stranden er smuk, men turismen har taget overhånd, siger han. Det er hverken godt for de lokale eller for naturen.

”Hvis det stod til mig, ville jeg rive de fleste hoteller i området ned. Der er alt for mange.”


Kritikere kalder Sunny Beach for Det Vilde Vesten. Her er ofte fæle arbejdsvilkår, fulde turister, der falder fra balkoner, og millioner af leva, der flyder på en farlig måde. I sommeren 2018 blev en kendt casinoejer skuddræbt i sin bil. Langs Sortehavets kyst er der masser af EU-flag og skilte, der fortæller, hvad unionen har støttet økonomisk, bygninger, veje, underholdning. De fleste penge ender de rigtige steder, men Bulgarien har mange sager om svindel med EU-midler.





Lachezars Georgives


Navn: Lachezar Georgiev
Alder: 29
Uddannelse: Kaptajn på fiskekutter
Bor: Pomorie ved Sortehavet, 13.000 indbyggere 
Budskab: Man skal ville noget
Drøm: At købe egen båd

6
Lande ligger ud til Sortehavet. Bulgarien, Rumænien, Ukraine, Ruslande, Georgien og Tyrkiet 
6
Forskellige fisk fanger erhvervsfiskere i Sortehavet. Tidligere var det 26
1.000.000-3.000.000  
kroner koster en fiskekutter

Et andet sted ved Sortehavet står den 29-årige fisker Lachezar Georgiev op før solen, tjekker vejret, tager sin kedeldragt, kasket og hætte på og stikker en smøg i munden. Kaptajnen kører mod havnen i Pomorie, stopper ved kaffeautomaten, trækker to kopper - én til sig selv og én til makkeren, altid sort. Lachezar ligner en, der drikker meget kaffe og spiser småt.

Den unge fisker begyndte som skibsdreng, men ejeren af fiskekutteren fandt hurtigt ud af, at Lachezars både kunne gå til hånde med net og reb, og skabe god stemning på skibet. Han fik gutterne til at arbejde sammen og tog ansvar. Allerede efter et år, da muligheden bød sig, blev Lachezar forfremmet til kaptajn.

”Så snart vi er ude af havnen, har jeg det fantastisk. Havet beroliger mig.” 


Der er kamp om fiskene i Sortehavet, fortæller kaptajnen Lachezar. Seks lande slås om kvoterne, og tyrkerne sidder på det meste, kritiserer han. Lachezar er også skeptisk over for, at EU skal sætte begrænsninger for bulgarernes fangst, fordi nogle fisk er truet. Det er fiskerne bedre til at vurdere, mener han.  

”Jeg kan tjene 5.000 leva (20.000 kr.) på en dag, men jeg kan også komme hjem uden penge.”


Kaptajnen klager ikke over, at de unge i det sydøstlige Bulgarien har de sværeste livsvilkår i EU. For ham handler det om vilje, om at kæmpe. Det er lidt ligesom med pigvaren, den vil han ikke fange, for det er en doven fisk. Så hellere den lille livlige Brisling fra sildefamilien.

Denne fyraften laver Lachezars kæreste lækker linsesuppe. De to har ingen børn endnu, men på reolen står et indrammet fotografi af en tilfældig kernefamilie. De kan godt lide følelsen.

{page_title}
INTUITION OF THE INSTANT
CARGO COLLECTIVE        LOS ANGELES, CALIF.